Oksbøl Søndergade 18


Tilhørende matrikel nr. 10 af Oksbøl ejerlav

Stedet var tidligere matrikel nr. 20 af Oksbøl ejerlav, og det var indskrevet i den preussiske grundbog som et parcelsted med en størrelse på 6818 m2. Ifølge BBR registret er huset opført i 1865, men hvem der ladet det opføre eller har haft ejerskab over dette før 1871 kan ikke siges.

 

1871       Kirstine Johannsen Frederiksen f. Lauritzen, der var hustru til Hans Frederiksen i Oksbøl, blev indskrevet i den preussiske grundbog som ejer af stedet her efter en købekontrakt af 1. april 1871 og efter den da gældende preussiske lov af 27. maj 1873.

Kirstine Johanne Lauritzen var født d. 25. maj 1828 i Broballe som datter af indsidder Johan Lauritzen og hustru Maren Lauritzen f. Petersen på et ikke sted i Broballe med ukendt placering og hun var blevet gift i Oksbøl kirke d. 28. november 1867 med den 9½ år yngre tjenestekarl i Broballe Hans Frederiksen, der var født d. 31. oktober 1837 i Pøl i Nordborg landsogn som søn af bolslandbesidder Friedrich Petersen og hustru Magdalene f. Johannsen i Pøl.

Kirstine Johanne og Hans Frederiksen fik børnene:

  • Dødfødt drengebarn d. 23. februar 1872.


1898       Stedets næste ejer blev Frederik Frederiksen og hustru Marie Frederiksen f. Jensen og de overtog dette efter en overladelseskontrakt af 24. februar 1898. De blev derefter indskrevet i den preussiske grundbog som parcellister og ejere i fællesskab.

Frederik Frederiksen var født d. 2. december 1867 i Købingsmark i Nordborg landsogn som søn af Frederik Frederiksen og hustru Elsebeth Petersen, og han var dermed nevø til den tidligere Hans Frederiksen. Frederik Frederiksen var blevet gift i Svenstrup kirke d. 7. marts 1895 med den 3½ år yngre Marie Jensen der var født d. 7. august 1871 i Klingbjerg i Svenstrup sogn som datter af Hans Jensen og hustru Clara Elisabeth Dominicussen i Klingbjerg.

Marie og Frederik Frederiksen havde datteren:

  • Elisabeth Frederiksen, født d. ____ .

Så vidt vides blev Kirstine og Hans Frederiksen boende i huset idet huset på det tidspunkt havde 2 lejligheder, og da de jo var i familie med hinanden var det jo også nærliggende.

 

1902       Kirstine Johanne Frederiksen døde d. 10. december 1902 i en alder af 74½ år, og hendes mand Hans Frederiksen sad derefter tilbage som enkemand.

 

1904       Marie og Frederik Frederiksen solgte parcelstedet til Friedrich Hansen Fries og han blev således indskrevet i den preussiske grundbog som parcellist her på stedet d. 11. november 1904.

Marie og Frederik Frederiksen fraflyttede sognet og flyttede til Frederiksgård i Notmark sogn.

Friedrich Hansen Fries var født d. 23. februar 1870 i Aabenraa som søn af handelsmand Hans Hansen Fries og hustru Anna Lyster, og som tjenestekarl i Lavensby var han blevet gift i Oksbøl kirke d. 7. maj 1903 med den godt 2½ år yngre tjenestepige i Broballe Anne Margrethe Andresen der var født i Svenstrup sogn d. 30. november 1872 som datter af kådner Christian Andresen Damm og hustru Kirstine f. Thomsen i Klingbjerg i Svenstrup sogn.

Anne Margrethe og Friedrich Hansen Fries fik datteren:

  • Christine Marie Fries, født d. 13. marts 1907 i Oksbøl.


1905       Hans Frederiksen døde d. 29. marts 1905 i en alder af 67½ år, efter at have levet som enkemand i godt 3 år.


omkr. 1915
1915
Foto af huset som det så ud omkring 1915.


1917       Friedrich Hansen Fries købte ejendommen på Havnbjergvej 15 d. 15. maj 1917 og de flyttede derefter dertil. Hvem der herefter har beboet huset kan ikke siges.

 

1921       Hvem der boede i huset ved den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar 1921 kan ikke siges med sikkerhed. Det har givet vis været lejefolk.

 

1924       Friedrich Hansen Fries solgte huset til landmand Aksel Johannes Olsen ”Havemosegaard” Oksbøl Søndergade 7 og han fik dette tilskødet d. 17. juli 1924.

Aksel Johannes Olsen, der var født d. 28. august 1897 i Tårnby sogn på Amager, var blevet gift d. 11. august 1919 i Oksbøl kirke med den 10 år ældre enkefru Ellen Grau, hvis mand gårdejer Hans Jørgen Petersen Grau var død d. 8. august 1916 i en alder af kun godt 61 år. Efter ægteskabet havde Aksel Johannes Olsen så overtaget hans plads på ”Havemosegaard”.

Ellen og Axel Johannes Olsen havde datteren:

  • Ellen Margrethe Franka Olsen, født d. 21.juni 1920.

Ellen og Axel Johannes Olsen har ikke boet i huset men har givet vis haft det udlejet til ejendommens ansatte.


omkr. 1926
1926
Foto af huset som det så ud omkring 1926.


1930       Ved folketællingen d. 5. november 1930 boede fodermester Johan Sandbæk her i huset sammen med sin hustru Anne Mathilde Sandbæk. Han var født d. 21. juli 1901 i Broager, og hun var født d. 23. maj 1898 i Broager. De var blevet gift i 1928, og de boede der sammen med og deres tre børn Christine Poulsen, født d. 6. februar 1921 i Broager, Christen Poulsen, født d. 20. marts 1924 og Johan Henrik Sandbæk der var født d. 27. oktober 1929 i Aarslev.

 

1934       Ægteskabet mellem Ellen og Axel Johannes Olsen gik ikke og de blev skilt. Derefter blev der d. 29. november 1934 tinglyst en overenskomst i skilsmisse boet til fordel for fru Ellen Olsen. Hun overtog dermed ejerskabet af ejendommen ”Havemosegaard” Oksbøl Søndergade 7, og først efter en tinglysning af stedet her d. 2. februar 1935 blev huset her også en del af hendes ejendom.

Axel Johannes Olsen rejste fra gården og han blev derefter gift d. 4. juni 1935 i Oksbøl kirke med datteren fra gården ved siden af, den næsten 15 år yngre Kathrina Eriksen, der var født d. 21. april 1912 som datter af Cathrine og Hans Kristian Eriksen Oksbøl Søndergade 20. De fraflyttede sognet og rejste til Holsted.

 

1940       Da Ellen Olsen solgte ”Havemosegaard” Oksbøl Søndergade 7 til sin søn Nis Peter Grau som han fik skøde på d. 11. juli 1940 blev stedet her lagt sammen med de øvrige besiddelser, og matrikel nr. 20 af Oksbøl ejerlav blev derefter nedlagt. Huset har herefter op gennem tiderne fungeret som røgterhus og fodermesterhus, og har således været beboet af mange forskellige personer i forskellige lejemål.

 

1974       Da ejerskabet af ejendommen på Oksbøl Søndergade 7 ved et tinglyst skifte i oktober 1974 skiftede ejer til Hans Marcussen Grau kom også huset her under hans ejerskab.

 

1992       I 1992 var husmand Hans Hansen og hustru Astrid Hansen tilflyttet huset. De kom hertil fra Holm og de var forældre til Anne Lise Grau der er gift med ejeren Hans Marcussen Grau på ”Havemosegaard” Oksbøl Søndergade 7.

Hans Hansen var født d. 30. januar 1911 i Holm som søn af landmand Jens Hansen og hustru Anna Ramsdam 1 i Holm og han var blevet gift med den 8 år yngre Astrid Skov der var født i 1919 på Fyn. Astrid og Hans Hansen kom hertil efter at deres svigersøn Hans Marcussen Grau havde overtaget deres landsted på Ramsdam 1 i Holm.

 

1999       Hans Hansen døde d. 28. marts 1999 i en alder af 88 år, og hans hustru Astrid Hansen sad derefter tilbage som enke. Hans Hansen blev begravet på Nordborg kirkegård.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2005       Astrid Hansen døde d. 14. februar 2005 i en alder af 86 år, efter at have levet som enke i knap 6 år, og hun blev ligeledes begravet på Nordborg kirkegård.

 

2013       Huset ejes fortsat af Hans Marcussen Grau og det bebos fortsat i et lejemål af Helle Jepsen.

 

2014       Huset blev sat til salg i maj 2014 for en købesum på 650.000 kr. og i december 2015 blev købesummen sat ned til 495.000 kr.

 

2016       Huset blev sammen med ejendommen Oksbøl Søndergade 7 købt af Sønderborg kommune og er således nu ejet af denne.

 

2017       OIS ejendomsdata siger i november 2017 at Hans Marcussen Grau er ejer af huset og dermed matrikel nr. 20 ???.





til top
Ajourført november 2017
www.jessenb.dk