1779 Ifølge
udskiftningskortet fra 1779 var der en Hans
Christiansen der var ejer af bol nr. 50, hvilket er stedet her. Hvem
han var vides ikke.
17xx Stedet
blev på et ikke kendt tidspunkt overtaget og ejet af en Hans Christian Christensen kaldet Hjulmand. Han var født
omkring 1752 og han var blevet gift med Ellen Jørgensen der var født omkring
1749.
Ellen og Hans Christian Christensen fik børnene:
1797 Ellen
havde fundet sig en ny mand, og d. 10. juni 1797 blev hun gift i Oksbøl kirke
med den omkring 2 år yngre ungkarl Lars Jensen der var født omkring 1751.
1798 Efter
en delingsakt af 1. maj 1798 blev Lars
Jensen indskrevet i skyld og panteprotokollen som sættemand her på
stedet sammen med sin hustru Ellen.
1803 Ved
folketællingen d. 13. februar 1803 boede sættegårdmand Lars Jensen her på
stedet sammen med sin hustru Ellen og hendes 4 børn af første ægteskab Jørgen
Hansen, Christen Hansen, Hans Hansen og Peter Hansen. Deres tjenestepige Ellen
Christiansen boede der også, og så boede der en ugift kvinde på 70 år ved navn
Anna Christensen til leje på gården som levede af almisser.
1808 Efter
en overladelseskontrakt af 5. juli 1808 blev Lars Jensens stedsøn Jørgen Hansen kaldet Hjulmand
indskrevet i skyld og panteprotokollen som den nye ejer, og der blev indskrevet
et aftægt til Ellen og Lars Jensen.
Jørgen
Hansen blev gift i Oksbøl kirke d. 5. november 1808 med den godt 1 år ældre
Anna Jørgensdatter var født i december 1780 og døbt i Oksbøl kirke d. 17.
december 1780 som datter af bolsmand Jørgen Jessen og hustru Ellen
Jørgensdatter Oksbøl Søndergade 5 i Oksbøl.
Anna og
Jørgen Hansen fik ingen børn.
1809 Jørgen
Hansen Hjulmands mor Ellen døde på aftægten d. 24. september 1809 i en alder af
kun 59 år, og hans stedfar Lars Jensen sad derefter tilbage som enkemand.
Hvornår han døde vides ikke.
1812 Bolsmand
Jørgen Hansen døde d. 7. august 1812 i en alder af kun 30½ år, og hans hustru
Anna Jørgensdatter sad derefter tilbage som enke.
Anna
Jørgensdatter fandt sig ret hurtigt en ny mand, og d. 21. november 1812 blev
hun gift i Oksbøl kirke med den 6 år yngre ungkarl Erich Petersen Brandt der var født i december 1786 og døbt i Oksbøl
kirke d. 10. december 1786 som søn af bolsmand Erich Petersen og hustru Maren
Hansdatter Færgevej 58 i Mjels. (Efternavnet
Brandt er ikke set anvendt siden hans dåb)
Anna og Erich Petersen fik børnene:
1840 Ved
folketællingen d. 1. februar 1840 boede bolsmand Erich Petersen her på stedet
sammen med sin hustru Anna og deres to børn Jørgen Erichsen Petersen og Ellen
Erichsen Petersen. De havde desuden en plejedatter ved navn Ellen Rasmussen
boende hos sig. Hun var født d. 21. april 1829 som datter af inderste og
daglejer Christen Rasmussen og hustru Dorothea Kirstine Jessen i Oksbøl. (hun
findes senere på Færgevej 40 i Mjels). Ejendommens tjenestefolk Anna Maria
Christens, Karen Hansen, Jacob Christensen, Jørgen Christensen og Hans Hansen
Hau boede også her på stedet.
1845 Ved
folketællingen d. 1. februar 1845 boede bolsmand Erich Petersen fortsat her på
stedet sammen med sin hustru Anna og deres to børn Jørgen Erichsen Petersen og
Ellen Erichsen Petersen. Deres tjenestepige Anna M. Abraham fra Mjels og deres
tjenestekarl Rasmus Rasmussen fra Oksbøl boede også her på stedet.
1847 Efter
en overladelseskontrakt af 30. november 1847 overtog Anna og Erich Petersens
ældste søn Jørgen Erichsen Petersen det gamle bolsted.
Jørgen
Erichsen Petersen blev gift i Oksbøl kirke d. 1. juli 1847 med den 4 år yngre
Anna Eleonora Ottesen der var født d. 14. juni 1817 som datter af Jørgen
Ottesen og hustru Anna Cathrine Christensen i Brandsbøl.
Anna Eleonora og Jørgen Eriksen Petersen fik børnene:
I et
udlejningshus der lå på ejendommens grund boede Jørgen Christensen Rasmussen,
der tjente på ejendommen, sammen med sin hustru Anna Cathrine Johansen og deres
5 børn Dorthea Christina Jørgensen,
Johan Jørgensen, Johanne Jørgensen, Anna Cathrine Jørgensen og Christen Jørgensen.
Denne Jørgen
Christensen Rasmussen var født d. 22. maj 1821 i Oksbøl som søn af kådner Christen
Rasmussen og hustru Dorothea Kirstine Oksbøl Nørregade 5 i Oksbøl, og han var
dermed bror til den plejedatter som Anna og Erich Petersen havde boende hos sig
i 1840. Han var blevet gift i Nordborg kirke d. 16. december 1847 med den knap
2 år yngre Anna Cathrine Johansen, der var født d. 23. februar 1823 som datter
af Johan Johansen og hustru Johanne f. Christensen i Holm.
Anna Cathrine og Jørgen Christensen Rasmussen fik børnene:
I
udlejningshuset på ejendommens grund boede Jørgen Christensen Rasmussen
stadigvæk sammen med sin hustru Anna Cathrine Johansen og deres 7 børn Dorthea Christina Jørgensen, Johan
Jørgensen, Johanne Jørgensen, Anna Cathrine Jørgensen, Christen Jørgensen, Anna Jørgensen og Anna Marie Jørgensen.
1864 Jørgen
Erichsen Petersen blev enkemand d. 5. december 1864, idet hans hustru Anna
Eleonora døde i en alder af kun 47½ år.
1865 Jørgen
Erichsen Petersens far Erich Petersen døde på aftægten d. 18. juni 1865 i en
alder af 78½ år og hans mor Anna Erichsen sad derefter tilbage som enke.
Jørgen
Erichsen Petersen havde fundet sig en ny livsledsager og d. 8. september 1865
blev han gift i Oksbøl kirke med den jævnaldrende enke Kirstine Matthiesen der
var født d. 27. december 1812 Lavensby i Havnbjerg Sogn som datter af husmand
Nis Matthiesen og hustru Ellen f. Hansen i Lavensby, og som var enke efter
afdødt parcellist Peter Christensen Klyhn der døde d. 3. november 1860 i
Østerlund ved Nordborg.
Kirstine og
Jørgen Erichsen Petersen fik ingen børn.
1866 Efter
august 1866 fraflyttede Jørgen Christensen Rasmussen sognet og flyttede sammen
med sin familie tilbage til Holm.
1869 Jørgen
Erichsen Petersens mor Anna Erichsen, som hun nu er benævnt, døde på aftægten
af alderdomssvaghed i en alder af 89 år, efter at have levet som enke i godt 5
år.
1879 Jørgen
Erichsen Petersen overlod nu ejendommen sil sin ældste søn Erich Erichsen nu kaldet Erik Eriksen efter en købs og
overladelseskontrakt af 28. februar 1879, og han blev således indskrevet i skyld
og panteprotokollen og samtidig med i den preussiske grundbog som gårdejer og
sø interessent på stedet her efter den da gældende preussiske lov af 27. maj
1873.
Af købs og overladelseskontrakten fremgår det at:
Jeg undertegnede Jørgen Eriksen
Petersen overdrager hermed den mig ifølge overdragelseskontrakt af 30. november
1847 mig tilhørende i Oksbøl beliggende boel med samtlige til boelet hørende
bygninger og landerier, navnlig også det til boelet hørende andel i Bund sø
8/77 part opført ved den stedfundne opmåling og deling under parcelle nr. 4, 5,
6 og 7 tilligemed den dertil hørende i fællesskab ejede andel ved Brandsbøl,
samt med mit med boelet forbundne på boelsgrunden beliggende 4-fags
beboelseshus, forhen opført i brandkataloget under nr. 49 nu under nr. 27, endelig
med alle til den hele grundbesiddelse hørende mur og som faste dele, samt med
alle på den hvilende friheder og rettigheder, men også med laster og
besværligheder, til min ældste søn Erik Eriksen til hans sande og frie ejendom. Overtageren er forpligtet for sig og
sine besiddelsesefterfølgere, overladeren Jørgen Eriksen Petersen og hans
ægtehustru Kirstine Eriksen, født Mathiesen, så længe en af dem er i levende
live at yde efterstående aftægt. A. Som bolig bliver dem det
indrettede aftægtshus tildelt med fri benyttelses af den ved aftægtet
beliggende trælade. Vedligeholdelsen af aftægtsboligen såvel som træladen
indvendig såvel som udvendig påhviler boelsbesidderen. B. Som have bliver den sydlig for
aftægtsboligen beliggende aftægtshave dem tildelt samtidig med den frie
benyttelse af en ”Mink lander” (1) af den til boelet hørende søpart i Bundsø,
nemlig den ved delingen under nr. 4 opførte i det nordvestlige hjørne af
søparten beliggende parcelle, stor ca. 1 ha. C. Årligt at levere: a. 2½ tønde rug b. 1 tønde hvede c. 3 tønder byg d. 200 pund boghvedegryn e. 1 skæppe kogeærter f. 3 tønder kartofler g. det nødvendige øl h. 70 pund smør, nemlig i
begyndelsen af juli 20 pund, i september 20 pund og i månederne december,
januar, februar og marts ugenligt 2 pund tilsammen 30 pund. i. Et fedt svin på 230 pund levende
vægt at levere i efteråret. j. 160 pund oksekød til røgning k. 2 læs aske- og bøgeklov, 3000
pund kul, halvt nøddekul og husholdningskul. D. Ugentlig at levere fra 1. marts
til den 1. oktober 3 kander, og fra 1. oktober til den 1. marts 2 kander
friskmalket mælk (i mejeri kander). Mælken, som aftægtsfolkene ikke kan bruge,
har overtageren at levere til andelsmejeriet i Broballe. E. (udeladt). F. Aftægtsfolkene har fri
brødbagning, såvel som fri ”kortdarre” når sådant foretages på boelet, og
yderligere fri møllekørsel. G. Aftægtsfolkene har fri vask, når
der vaskes på boelet, fri befordring med heste og vogn til enhver tid samt fri
opvartning og christelig pleje i alder og sygdomstilfælde, også skal de have
leveret det fornødne gulvsand. Til bekræftelse af dette er denne
overladelseskontrakt af kontrahenterne egenhændigt underskrevet. Således sket i den kongelige amtsret
i Nordborg Den 28 februar 1879 Undertegnet Jørgen Eriksen Petersen |
Erik
Eriksen var blevet gift d. 5. november 1878 på Mjels Standesamt med den godt 6½
år yngre Anna Eriksen der var født d. 13. december 1854 som datter af bolsmand Hans
Christian Hansen Erichsen og hustru Anna Cathrine Hansen på bol nr. 130
Lusigvej i Broballe (nedlagt bolsted mellem Lusigvej 14 og Lusigvej 16).
Anna og Erik Eriksen fik børnene:
1905 Erik
Eriksens hustru Anna Eriksen døde d. 9. februar 1905 i en alder af kun godt 50
år efter en operation på et sygehus i Flensborg, og han sad derefter tilbage
som enkemand.
Erik
Eriksen gik på aftægt og han overlod derfor ejendommen til sin søn Hans Kristian Eriksen, der
herefter blev indskrevet i den preussiske grundbog som ejer d. 6. oktober 1905.
1906 Hans Kristian Eriksen blev gift d. 26.
oktober 1906 i Oksbøl kirke med den godt 3 år yngre Cathrine Christensen der
var født d. 29. april 1884 som datter af Jørgen Christensen og hustru Ellen
Christensen på Majkro i Elsmark i Havnbjerg Sogn.
Cathrine og Hans Kristian Eriksen fik børnene:
Hans
Kristian Eriksens søster Anna Cathrine Madsen boede også på gården sammen med
sin søn Chresten Madsen. Hun var blevet gift i Oksbøl kirke d. 28. marts 1912
med Peter Madsen, der var født d. 25. juli 1881 i Mjels som søn af Kirstine
Marie Bonde og Christen Madsen ”Segebjerggaard” Færgevej 58 i Mjels, og de
havde derefter bosat sig i Kådnervej 5 Oksbølmark som Peter Madsen var blevet
ejer af i oktober 1912. De havde der fået sønnen Christen Madsen d. 1. februar
1913. Peter Madsen var blevet indkaldt til krigstjeneste men kom aldrig hjem
igen, idet han døde i Rusland d. 24. marts 1916. Anna Cathrine Madsen havde
derefter solgt Kådnervej 5 i 1918 og var flyttet hertil.
Hans
Kristian Eriksens anden søster Anne Eleonore Eriksen Petersen boede også her på
gården som indlogeret hustru sammen med sin søn Henrik Petersen. Han var på et
ikke kendt tidspunkt blevet gift med en Petersen og de havde tidligere boet i
Blans i Ullerup sogn hvor de d. 12. juni 1914 havde fået sønnen Henrik
Petersen. Anne Eleonore Eriksen Petersen var kommet tilbage hertil her i 1921,
men hvor hendes mand er henne vides ikke.
1924 Hans
Kristian Eriksens far Erik Eriksen døde på aftægten d. 7. november 1924 i en
alder af 76½ år, efter at have levet som enkemand i godt 19½ år.
Nekrolog i Sprogforeningens almanak fra 1926 side 98.
Erik
Eriksen tilhørte ved fødselen en fremstående nørrealsisk slægt, der gennem
tiderne har siddet på gårde i Oksbøl og Havnbjerg sogne på Als. Efter at
have arbejdet hjemme og tilbragt en tid på en gård i Angel overtog han i 30 års
alderen fædregården og ægtede sin kusine Anna født Eriksen, der på mødrende
side tilhørte slægten på Nørremølle, og som med stor og dyb trofasthed stod ved
hans side i alle livets prøvelser. Modersmålets
bevarelse og danskhedens fremvækst lå alle dage Erik Eriksen varmt på sinde, og
det åndelige livsrøre, som gav sig udtryk i skole og kirke i vort gamle
fædreland, havde i ham en forstående ven og talsmand, hvad der ret kom til
udfoldelse og fik betydning for menighedslivet i den ny tid, der oprandt med
genforeningen. Meningsfælder og sognebørn overdrog ham gennem årene en række
tillidshverv. Han var Sprogforeningens kredsformand i mange år og opbevarede
dens bogsamling. Valgtes ind på Sønderborg kredsdag og gjorde med sin stemme
udslaget, da forslaget om anlæget af en amtsbane på Als blev vedtaget. Det hverv,
der mest fyldte og optog ham mod slutningen var kirkeældste- og
menighedsrådshvervet. Sognets nye præst fra det gamle land vidnede ved hans
båre herom. Jordefærden
ved den rigt smykkede kiste ude på pladsen i den gamle slægtsgård, hvor sønnen
Jørgen aflagde det smukkeste vidnesbyrd om, hvad han og hans søskende skyldte
fædrendehjemmet, blev for deltagerne en oplevelse, som sent vil glemmes. |
1926 Hans
Kristian Eriksen indgav d. 19. august 1929 et ønske om at ejendommen blev
indskrevet som et fælleseje mellem ham og hans hustru Cathrine Eriksen.
1928 Ejendommen
gik konkurs, og derefter solgt ved en endelig tvangsauktion d. 28. november
1928. Efterfølgende blev der først d. 14. november 1929 blev der tinglyst et
såkaldt auktionsskøde til fru Cathrine
Eriksen som særeje og hun var blevet ejer igen for en købesum på 64.800
kr.
1930 Ved
folketællingen d. 5. november 1930 boede landmand Hans Kristian Eriksen her på
stedet sammen med sin hustru Cathrine Eriksen og deres datter Anna Eriksen.
Deres forkarl Frederik Ebbesen Madsen fra Sjellerup og deres andenkarl Johannes
Hansen fra Havnbjerg boede også her på ejendommen.
1939 Cathrine
Eriksen solgte ejendommen til sin svigersøn Christen Dominicussen
for en købesum på 55.996 kr. Han var blevet gift d. 21. april 1931 i Oksbøl
Kirke med hendes datter, den godt 4½ år yngre Anna Eriksen. Christen
Dominicussen var født d. 29. november 1902 som søn af Hans Christian
Dominicussen og hustru Kathrine Marie Christensen Bonde i Pøl. Anna og Christen
Dominicussen havde fra deres giftermål indtil i 1938 haft forpagtet ejendom Oksbøl
Søndergade 21.
Cathrine og
Hans Kristian Eriksen gik derefter på aftægt.
Anna og Christen Dominicussen fik børnene:
1956 Christen
Dominicussens svigerfar Hans Kristian Eriksen døde d. 29. januar 1956 i en
alder af 75 år, efter at have levet som enkemand i godt 3½ år.
1961 Christen
Dominicussen døde d. 23. juni 1961 kun 58½ år gammel, og hans hustru Anna Dominicussen
sad derefter tilbage på gården som enke.
Ved
tinglyst skifte d. 6. november 1961 overgik ejendommen nu til Anna
Dominicussen, der herefter var ejer af gården. Købesummen var nu sat
til 115.000 kr.
1962 Anna
Dominicussen solgte ejendommen til sin ældste søn Hans Erik Dominicussen
for en købesum på 110.191,99 kr., og han fik derefter et tinglyst
skøde og dermed bevis på ejerskabet d. 20.
juli 1962. Anna Dominicussen flyttede derefter ind på gårdens aftægt nr. 20A.
Emma og Hans
Erik Dominicussen fik ingen børn.
1990 I
1990 var gården på 25 hektar og heraf var de 3 hektar skov og eng. Der var
desuden forpagtet 7,5 hektar. Gården blev da drevet med en svineproduktion på
90 års søer, og der blev solgt 1.750 smågrise årligt.
2001 Hans
Erik Dominicussens mor var, efter at have boet i mange år på aftægten, kommet
ind på plejehjemmet i Nordborg og her døde hun d. 18. juli 2001 kun 8 dage før
sin 94 års fødselsdag, og efter at have levet som enke i 40 år.
2007 Ejendommen
blev sat til salg i august 2007 som værende opført i 1850 med en grund på
10.227m2 og en bolig på 200m2 til en købspris på
1.145.000 kr. med den betingelse at Hans Erik Dominicussen skulle blive boende
i aftægten og sidde til leje der.
Hans Erik Dominicussen flyttede ind i
aftægtslejligheden og stuehuset stod derefter tomt.
I oktober 2007 blev købsprisen sat ned til
1.045.000 kr., og herefter blev ejendommen solgt til Theis
Brian Lindborg Langvad og Rikke Meng
Langvad fra Helsingør, og skødedatoen blev sat til d. 8. december 2007.
2008 Pr.
1. april 2008 tilflyttede Theis Brian Lindborg Langvad og Rikke Meng Langvad den
gamle gård.
2009 Rikke
Meng Langvad og Theis Brian Lindborg Langvad ejer og bebor fortsat ejendommen.
2011 Hans
Erik Dominicussen flyttede fra aftægtslejligheden ind på Tangshave plejecenter d.
31. januar 2011, og der døde han d. 2. marts 2011.
2012 Rikke
Meng Langvad fraflyttede ejendommen, og derefter blev den sat til salg i maj
2012 til en kontantpris på 1.695.000 kr.
2013 Huset ejes fortsat af Rikke Meng Langvad og Theis Brian Lindborg Langvad men bebos af Theis Brian Lindborg Langvad mens aftægtslejligheden bebos af Anne Jensen.
2017 Ejendommen
ejes fortsat af Rikke Meng Langvad og Theis Brian Lindborg Langvad.