1779 Ifølge
udskiftningskortet fra 1779 var Hans
Christian Snidtger ejer af stedet her, der havde betegnelsen fæstebol
nr. 56. Hvem han var vides ikke.
1785 Andreas Rasmussen blev
indskrevet i skyld og panteprotokollen d. 7. maj 1785 som ejer af stedet her.
Andreas
Rasmussen var født i Havnbjerg og døbt d. 19. juni 1757 som søn af Rasmus Hansen Møller og hustru Kirsten Nielsdatter
i Havnbjerg. Han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 13. april 1782 med den godt
11 år ældre enke Anna Maria f. Nicolaisen, der var født i februar 1746
og døbt d. 11. februar 1746 som datter af bolsmand Nicolaus Christensen og hustru Anna Cathrine Frederiksdatter fra den gård der dengang var beliggende omtrent
på grunden til nuværende Oksbøl Søndergade
9 og 11, og som i 1869 blev udflyttet til Færgevej 5.
Anna Cathrine Frederiksdatter havde tidligere været gift d. 18. november 1768 i Oksbøl kirke med snedker Jørgen Jørgensen i Oksbøl som døde og blev begravet på Oksbøl kirkegård d. 6. april 1778 og derefter havde hun været gift d. 7. november 1778 i Oksbøl kirke med snedker Hans Christensen som døde og blev begravet på Oksbøl kirkegård d. 17. januar 1781. Med ham havde hun børnene:
1806 Andreas
Rasmussens hustru Anna Maria døde d. 24. april 1806 i en alder af 60 år, og han
sad derefter tilbage som enkemand.
1811 Andreas
Rasmussen overlod kådnerstedet til sin stedsøn Hans Hansen (Christensen) efter en overladelseskontrakt af
5. marts 1811 og han blev således indskrevet i skyld og panteprotokollen som
den nye ejer. Samtidig med blev der indskrevet en aftægtskontrakt til Andreas
Rasmussen.
1815 Kådner
i Oksbøl Hans Hansen (Christensen) blev gift i Oksbøl kirke d. 3. juni 1815 med
tjenestepigen Mette Marie Hansen (Petersen) fra Stevning der var født omkring
1784 i Stevning.
Mette Maria og Hans Hansen (Christensen) fik børnene:
1840 Ved
folketællingen d. 1. februar 1840 boede kådner og snedker Hans Hansen
(Christensen) her på stedet sammen med sin hustru Mette Maria og deres 3 børn
Hans Hansen, Karen Hansen og Mette Cathrine Hansen.
Kådner
og snedker Hans Hansen (Christensen) døde d. 8. juli 1840 i en alder af kun
næsten 59 år, og hans hustru Mette Maria sad derefter tilbage som enke.
1845 Ved
folketællingen d. 1. februar 1845 boede enkefru Mette Marie Hansen her som ejer
af stedet sammen med sine 3 børn Hans Hansen, Karen Hansen og Mette Cathrine
Hansen.
1848 Mette
Marie Hansens søn Hans Hansen
overtog ejendommen efter en overladelseskontrakt af 29. februar 1848 og han
blev således indskrevet i skyld og panteprotokollen som den nye ejer. Samtidig
med blev der indskrevet et aftægt hvor han tilsagde sin moder Mette Marie
Hansen et godt aftægt.
Hans
Hansen var blevet gift i Oksbøl kirke d. 11. november 1847 med den 2½ år ældre
pige Anna Kirstine Nissen, der var født d. 22. maj 1814 i Mjels som datter af
kådner og bødker Hans Hansen Nissen og hustru Anne Cathrine Nedervej 8 i Mjels,
og senere det sted i Oksbøl der blev til Kådnervej 5.
Anna Kirstine og Hans Hansen fik børnene:
1855 Ved
folketællingen d. 1. februar 1855 boede kådner Hans Hansen her på stedet sammen
med sin hustru Anna Kirstine og deres søn Hans Hansen. I stedets aftægtshus
boede der en 34-årig enke ved navn Karen Hansen f. Jessen fra Nordborg, som ernærede
sig som væverske, sammen med hendes 7-årige datter Mette Marie Hansen.
1860 Ved
folketællingen d. 1. februar 1860 boede kådner Hans Hansen fortsat her på
stedet sammen med sin hustru Anna Kirstine og deres søn Hans Hansen. Deres
tjenestepige Karen Rasmussen fra Brandsbøl boede også her på stedet. I
aftægtshuset boede den 44-årige ugifte skrædder Johan Gilbert der var født d.
11. november 1816 i Mjels som søn af Johan Nicolai Gilbert og hustru Charlotte
Sophie.
1874 Kådner
og nu også bolsparcellist Hans Hansens hustru Anna Kirstine Hansen døde d. 10.
juni 1874 i en alder af kun 60 år, og han sad derefter tilbage som enkemand.
Hans
Hansens søn Hans Hansen blev gift i Oksbøl kirke d. 29. oktober 1874 med den godt
1 år ældre pige Ellen Thomsen, der var født d. 8. august 1849 i Mjels som
datter af kådner og hjulmand Thomas Petersen og hustru Anne Margrethe f.
Clausen Nedervej 8 i Mjels
Ellen og Hans Hansen fik børnene:
1882 Hans
Hansens søn Hans Hansen jun.
overtog stedet efter en købekontrakt af 13. april 1882, og han blev således
indskrevet i den preussiske grundbog som parcellist i Oksbøl efter den da gældende
preussiske lov af 27. maj 1873. Hans Hansen sen. gik derefter på aftægt.
Hans
Hansen jun. havde fundet sig en ny livsledsager, og d. 13. juni 1882 blev han
gift igen i Oksbøl kirke med den godt 7½ år ældre Anna Maria Frederiksen der
var født d. 4. februar 1841 på Mjelsmark som datter af parcellist Frederik
Frederiksen og hustru Maren f. Thorsen Nedervej 31 Mjelsmark.
Anna Maria og Hans Hansen fik ingen børn
sammen.
1888 Hans
Hansens far Hans Hansen døde på aftægten d. 19. april 1888 i en alder af 71½ år
og efter at have levet som enkemand i knap 14 år.
1895 Hans
Hansens hustru Anna Maria Hansen døde d. 1. april 1895 i en alder af kun 54 år,
og han sad derefter tilbage som enkemand for anden gang.
1896 Hans
Hansen havde igen fundet sig en ny livsledsager og d. 28. april 1896 blev han
gift igen i Oksbøl kirke med den ½ år yngre enke Ellen Jørgensen. Hun var født
d. 22. april 1849 i Torup i Svenstrup sogn som datter af kådner Christian Berg
og hustru Frederikke Jørgensen i Torup, og hun havde tidligere været gift med
en Christian Jørgensen, som døde i Købingsmark i Nordborg landsogn d. 17. oktober
1892.
Ellen og Hans Hansen fik ingen børn
sammen.
1906 Ellen
og Hans Hansen købte huset på Havnbjergvej 5 til overtagelse d. 8. marts 1906.
De er formegentlig flyttet dertil på aftægt, og sønnen Hans Hansen har så
videreført ejendommens drift.
1908 Hans
Hansens søn af første ægteskab Hans Hansen blev gift i Oksbøl kirke d. 17. maj
1908 med den 7½ år yngre tjenestepige Frederikke Lassen der var født d. 27.
februar 1882 i Lysabild som datter af kådner og høker Hans Christian Lassen og
hustru Anna Berg. Denne Anna Berg var en søster til Hans Hansens stedmor Ellen
Jørgensen f. Berg.
Den
25. juni 1908 overlod Hans Hansen ejendommen til sin søn Hans Hansen, og han blev således indskrevet i den preussiske
grundbog d. 27. juni 1908 som den nye ejer.
Frederikke og Hans Hansen fik datteren:
1925 Efter
at den danske administration igen fungerede efter den tyske tid, blev der d. 4.
august 1925 indskrevet i grundbogen at Hans Hansen levede i et almindeligt
formuefællesskab med sin hustru Frederikke Hansen, og at der d. 13. juni var
blevet udstedt skøde på dette.
1928 Hans
Hansen havde ved et tinglyst skifte d. 1. oktober 1928 overtaget huset på
Havnbjergvej 5. i Oksbøl.
1930 Ved
folketællingen d. 5. november 1930 boede parcellist Hans Hansen her på stedet
sammen med sin hustru Frederikke Hansen.
1932 Frederikke
og Hans Hansen har ikke kunnet få økonomien til at hænge sammen i ejendommen
her, og d. 26. februar 1932 blev der tinglyst en overtagelse ved en endelig
tvangsauktion. Det var landmand Fritz Martin Ockens fra Arrild som
fik et fogedudlægsskøde på ejendommen for en købesum på 16.000 kr. plus 12.690
i løsøre, og på dette fik han så et tinglyst skøde d. 14. september 1932.
1933 Fritz
Martin Ockens forpagtede ejendommen ud til Chresten
Dominicussen og hustru Anna, født Eriksen fra d. 1. januar 1933.
Christen
Dominicussen var født d. 29. november 1902 som søn af Hans Christian
Dominicussen og hustru Kathrine Marie Christensen Bonde i Pøl, og han var
blevet gift d. 21. april 1931 i Oksbøl Kirke med den godt 4½ år yngre Anna
Eriksen der var født d. 26. juli 1907 som datter af bolsmand Hans Kristian
Eriksen og hustru Cathrine f. Christensen Oksbøl Søndergade 20.
Anna og Christen Dominicussen fik børnene:
Fritz
Martin Ockens solgte ejendommen til gartner Christian Matzen Jacobsen
i Lebøl for en købesum på 20.100 kr., og denne handel blev efterfølgende
tinglyst d. 13. juni 1938.
Christian
Matzen Jacobsen var født i Lebøl Tandslet omkring 1910 som søn af Peter
Jacobsen og hustru Marie Christensen i Lebøl. Han var gift med Anna Christine Jacobsen
f. Pedersen.
Anna Christine og Christian Matzen Jacobsen fik børnene:
1947 Ved
et tinglyst skifte d. 25. april 1947 overgik ejendommen nu til enkefru Anna
Christine Jacobsen f. Pedersen der således herefter sad i et uskiftet
bo.
Anna
Christine Jacobsen solgte ejendommen til landmand Christian Clausen
og hustru Anne Marie Clausen f. Hansen i fællesskab for en
købesum på 23.250 kr. plus boligret og dette blev efterfølgende tinglyst d. 28.
april 1947.
1948 Anne
Marie og Christian Clausen solgte ejendommen til landmand Jacob Christian
Vogt fra Hundslev for en købesum på 52.930 kr. og denne handel blev
efterfølgende tinglyst d. 12. marts 1948.
Jacob
Christian Vogt var født d. 8. juni 1915 og han var gift med Margrethe f.
Thomsen, der var født d. 28. februar 1917.
Margrethe og Jacob Christian Vogt fik børnene:
1994 Jacob
Christian Vogt, der i en periode var sognerådsformand, døde d. 31. marts 1994 i
en alder af knap 79 år, og hans hustru Margrethe Vogt sad derefter tilbage som
enke.
1995 Efter
en skiftebehandling d. 27. marts 1995 overgik ejendommen nu til Margrethe
Vogt, og købesum var da sat til 620.000 kr.
1997 Margrethe
Vogt solgte ejendommen til Jørn Erik Grau Havnbjergvej 13 i
Oksbøl for en købesum på 910.000 kr., og denne overtagelse blev så tinglyst d.
4. april 1997.
Margrethe
Vogt fraflyttede sognet og bosatte sig på
Flintevænget i Guderup. Hun døde d. 2. november 2004 i en alder af godt 87½ år,
efter at have levet som enke i 10½ år.
Jørn
Erik Grau beholdt ejendommens jord og frasolgte bygningerne til Palle
Brock og Birgit Solberg Nielsen for en købesum på 532.550
kr.
De
tilflyttede så stedet her fra Skolebakken 8 i Broballe som de netop havde
solgt.
1999 Birgit Solberg-Nielsen fraflyttede huset
og solgte sin halvdel til Palle Brock for en købesum på 378.694
kr. således at han nu var eneejer af huset, og dette blev der udstedt et
tinglyst skøde på d. 3. marts 1999.
Birgit Solberg-Nielsen flyttede til
Nordborg og Palle Brock fortsatte så med at bo i huset alene.
2009 Palle
Brock ejer og bebor stedet sammen med Tanya Severin Pihl.
2013 Palle Brock ejer fortsat stedet og bebor dette sammen med Jeppe Brock.
2017 Palle
Brock er fortsat ejer af denne ejendom.