1959 Daværende smed Arne Jensen købte byggegrunden af den daværende
Oksbøl Sognekommune for en købesum på 1726 kr., og på dette fik han et tinglyst
skøde d. 22. oktober 1959. Han påbegyndte derefter opførelsen af huset.
1964 Arne Jensen solgte huset til smed Karl Petersen for en
købesum på 68.845 kr., og d.
1. juni 1964 fik han et tinglyst skøde på dette.
Karl Petersen blev født d. 15.
november 1935 i Gråsten som søn af Frederich
Lorentz Petersen og hustru Sofie Petersen, senere ”Tvendalsgaard” Færgevej 5.
Han blev gift i Nordborg kirke d. 23. oktober 1965 med den 1½ år yngre Kathrine
Helene Kolmos, der blev født d. 7. marts 1937 i Ulbjerg i Nordborg sogn som
datter af Jørgen Kolmos og hustru
Elsebeth Kathrine f. Jacobsen.
Kathrine Helene og Karl Petersen fik børnene:
Kathrine og Karl Petersen fraflyttede
sognet og flyttede til et nyopført hus på Snerlevej 7 i Havnbjerg.
1980 Vivi Gonnsen fraflyttede huset og
frasolgte sin halvdel til Bent
Mortensen for
en købesum på 190.243 kr. og han var derefter eneejer af huset. Han fik
efterfølgende et tinglyst skøde på dette d. 28. februar 1980.
Senere
tilflyttede Lizzie
S. Møller i 1985, men hun fraflyttede igen i 1992 og først i 2000 tilflyttede
Rita Budhardt huset.
2009 Bent Mortensen ejer og bebor huset sammen
med Rita Budhardt.
2017 Bent Mortensen er fortsat ejer af huset.