Tvedgårdvej 5A


Matrikel nr. 240 af Oksbøl ejerlav

 

1964       Den 28. november 1964 blev der fra matrikel nr. 8 tilhørende Anne Marie og Chresten Krogh ”Tvedgaard” Oksbøl Søndergade 5 frastykket 1145 m2 og denne udstykning fik matrikel nr. 217 af Oksbøl ejerlav.

 

1965       Dette jordstykke blev købt af bagermester Eine Waldemar for en købesum på 11.450 kr., og på dette fik han et tinglyst skøde d. 12. marts 1965.

Efterfølgende blev det d. 6. august 1965 tinglyst at matrikel nr. 217 var blevet overført til matrikel nr. 31 tilhørende Eine Waldemar Tvedgårdvej 7.

Eine Waldemar lod herefter et hus opføre som skulle være den nye småkagefabrik. Han havde tidligere bagt småkager på Nedervej 1 i Mjels, men da stedet der efterhånden var ved at blive for småt for ham ville han fortsætte produktionen her. Han havde forpagtet bagerforretningen på Tvedgårdvej 7 ud til Jens Sigurd Kolmos og hustru Tove Kolmos i 1962.

 

1971       Bagermester Eine Waldemar, der privat boede på Thurøvej 67 i Nordborg, gik fallit, og en tvangsaktion omhandlende ”fabriksbygning med maskiner og inventar til fremstilling af småkager samt beboelseshus med bageri og butik på et 1952 m2 stort areal og en ejendomsværdi på 300.000 kr.” blev annonceret i Statstidende d. 17. november 1971 til afholdelse på domhuset i Sønderborg d. 3. december 1971. Tvangsauktionen omhandlede foruden stedet her også bageriet på Tvedgårdvej 7.

 

1972       Efter tvangsaktionen overtog Nordborg Sparekasse så de samlede bygninger, men solgte derefter matrikel nr. 31 Tvedgårdvej 7 og matrikel nr. 217 stedet her til bagermester Jens Sigurd Kolmos for en købesum på 405.000 kr. og på dette fik han et tinglyst skøde d. 26. juni 1972. Jens Sigurd Kolmos kunne dermed videreføre bageriet i Oksbøl.

 

1975       Jens Sigurd Kolmos var blevet syg og det hele gik derfor ikke som det skulle, og han gik så også fallit. En tvangsaktion omhandlende ”en større rødstensbeboelsesejendom med stor produktionsbygning indrettet med bageri maskiner på et 1952 m2 stort areal og en ejendomsværdi på 350.000 kr.” blev derefter annonceret i Statstidende d. 23. december 1975 til afholdelse på domhuset i Sønderborg d. 8. januar 1976.

 

1976       Den 1. november 1976 blev der tinglyst et såkaldt fogedudlægsskøde til Nordborg Sparekasse der havde overtaget småkagefabrikken for en købesum på 83.000 kr.

 

1978       Nordborg Sparekasse solgte derefter bygningen her til Wolff Auto A/S Oehlenschlægersgade i Sønderborg for en købesum på 210.000 kr., og d. 6. februar 1978 blev der udstedt et tinglyst skøde på dette.

Matrikel nr. 240 af Oksbøl ejerlav blev oprettet og fraskrevet matrikel nr. 31 Tvedgårdvej 7 d. 14. november 1978.

 

1980       I 1980 blev bygningen og dermed matrikel nr. 240 totalt ombygget og indrettet til 2 lejligheder.

Matrikel nr. 240 blev delt i to således at Tvedgårdvej 5A blev til matrikel nr. 240 af Oksbøl ejerlav og Tvedgårdvej 5B blev til matrikel nr. 241 af Oksbøl ejerlav, og dette blev tinglyst d. 13. august 1980.

Tvedgårdvej 5A blev købt af Svend Erik Eskelund for en købesum på 443.750 kr. og dette blev tinglyst d. 13. august 1980 og der blev udstedt skøde på dette.

Svend Erik Eskelund blev gift med Asta Christine Boysen f. Beining der var datter af Anne Kerstine Beining i Toftlund.



2000
2000
Foto af huset nr. 5A som det så ud i 2000.


2017       Tvedgårdvej 5A ejers og bebos fortsat af Asta Christine Eskelund og Svend Erik Eskelund.





til top
Ajourført november 2017
www.jessenb.dk