1830 Mads Sørensen Schmidt var født i
Ringkøbing amt omkring 1791, og som smedesvend i Mjels blev han gift i Oksbøl
kirke d. 10. januar 1830 med den omkring 6 år yngre tjenestepige i Mjels Kirsten
Thomsen, der var født d. 30. august 1797 i Svenstrup som datter af skolelærer Thomas
Thomsen og hustru Maren Christensdatter Have i Svenstrup.
(Præsten
har i kirkebogen noteret at Thomas Thomsen blev skolelærer i Broballe og tog
datteren med sig til Oksbøl.)
Kirsten Thomsen havde før ægteskabet fået en søn sammen med en tjenestekarl i Nordborg ved navn Christian Petersen:
1845 Ved
folketællingen d. 1. februar 1845 boede Mads Sørensen Schmidt i et inderstested i Mjels sammen
med sin hustru Kirsten Thomsen og deres børn Søren Christian Madsen Schmidt, Nis
Nissen Sørensen Schmidt, Thomas
Thomsen Sørensen Schmidt og Maria Sørensen Schmidt.
1851 Kirsten og Mads Sørensen Schmidts ældste søn Søren Christian Madsen Schmidt, der
var tjenestekarl på Mjelsgaard, døde d. 7. august 1851 under badning i en
tørvegrav.
1855 Ved
folketællingen d. 1. februar 1855 boede Mads Sørensen Schmidt fortsat i et inderstested i Mjels
sammen med sin hustru Kirsten Thomsen og deres to børn Nis Nissen
Sørensen Schmidt og Maria
Sørensen Schmidt.
1860 Ved
folketællingen d. 1. februar 1860 boede Mads Sørensen Schmidt stadigvæk i et inderstested i Mjels
som lejer sammen med sin hustru Kirsten Thomsen og deres to børn Nis Nissen
Sørensen Schmidt og Thomas
Thomsen Sørensen Schmidt.
1865 Mads Sørensen døde d. 13. juli 1865 i en
alder af 74 år, og hans hustru Kjersten Sørensen Schmidt sad derefter tilbage
som enke.
1882 Kirsten Sørensen Schmidt døde d. 25. juli
1882 i en alder af knap 85 år efter at have levet som enke i 17 år.