Christen Lassen


Ukendt sted i Oksbøl

 

Christen Lassen blev født d. 4. september 1812 i Oksbøl som søn af inderste Christen Lassen og hustru Eleonore. Han blev gift i Oksbøl kirke d. 16. april 1838 med den 10½ år ældre Anna Kirstine Christensen, der var født d. 11. januar 1802 i Pøl i Nordborg landsogn som datter af inderste Matthias Christensen og hustru Ellen Petersdatter i Pøl

Inden ægteskabet med Christen Lassen havde Anna Kirstine som tjenestepige i Pøl fået en søn med tjenestekarl i Pøl Christian Andresen som barnefader:

  • Peter Christensen Lassen, født d. 15. april 1835.

Efter at Anna Kirstine og Christen Lassen kom her til Oksbøl fik de børnene:
  • Matthias Christensen Lassen, født d. 3. juni 1838, død d. 23. februar 1840.
  • Christen Christensen Lassen, født d. 7. august 1842.(senere Havnbjergvej 19)
  • Anna Eleonore Kirstine Lassen, født d. 24. september 1847.


1840       Ved folketællingen d. 1. februar 1840 boede daglønner Christen Lassen til leje et sted i Oksbøl sammen med sin hustru Anna Kirstine og hendes søn Peter Christensen Lassen og deres fælles barn Matthias Christensen Lassen.

 

1845       Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede daglønner Christen Lassen fortsat til leje et sted i Oksbøl sammen med sin hustru Anna Kirstine og hendes søn Peter Christensen Lassen samt deres fælles barn Christen Christensen Lassen. På samme sted boede der også en ugift pige ved navn Anna Maria Lorenzen, der er noteret som deres datter. Hun var reelt datter af skolelærer Andreas Lorenzen og hustru Anna Cathrine i Broballe, og født d. 1. oktober 1824. Hun havde sin lille datter Anna Cathrine Christensen, der var født d. 3. august 1844 boende hos sig, og som havde tjenestekarl Matthias Christensen i Broballe, der stammede fra Pøl, som barnefader.

 

18xx       Anna Kirstine og Christen Lassen fraflyttede sognet og flyttede til Havnbjerg. Her døde Christen Lassen d. 24. maj 1873 i en alder af 61 år, og hans hustru Anna Kirstine Lassen døde af alderdomssvaghed d. 11. maj 1874 i en alder af godt 72 år.





til top
Ajourført april 2013
www.jessenb.dk