På et ikke
kendt sted i Oksbøl boede der en Jens
Jensen Bang. Han var født i Oksbøl som søn af skrædder Jens Jensen og
hustru Anna Iversdatter og han var blevet døbt i Oksbøl kirke d. 25. juli 1762.
Han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 9. december 1786 med den 3 år ældre
Cathrine Hansdatter der var født i Holm i Nordborg landsogn som datter af Hans
Christian Philipsen og hustru Dorthe og døbt i Nordborg kirke d. 5. august 1759
Cathrine og Jens Jensen Bang fik børnene:
1804 Jens Jensen Bang senior blev indskrevet i
skyld og panteprotokollen d. 23.
april 1804 som inderste i Oksbøl efter at han havde lånt penge et sted. Hvilket
sted der har været tale om er ikke noteret.
1820 Jens Jensen Bang blev igen noteret i skyld og
panteprotokollen d. 21. april 1820 efter at have lånt penge hos bolsmand Hans
Christian Schmidt i Oksbøl.
1824 Jens Jensen Bangs hustru Cathrine døde d.
10. januar 1824 i en alder af 64½ år, og han sad derefter tilbage som enkemand.
I 1824
blev Jens Jensen Bang så desuden også erklæret konkurs, og siden i protokollen
blev dermed sluttet. Hvor Jens Jensen Bang herefter boede vides ikke.
1825 Jens Jensen Bangs datter Dorothea Jensen
Bang blev gift i Oksbøl kirke d. 24. juli 1825 med den ½ år ældre tjenestekarl
Nis Madsen, der var født d. 21. november 1788 som søn af bolsmand Mads Madsen
og hustru Maren Petersdatter Berg ”Dotmosegaard” Oksbøl Nørregade 9 i Oksbøl.
I en alder af 62 år blev daglejer Jens
Jensen Bang gift igen i Oksbøl kirke d. 20. november 1825 med den 19 år yngre
tjenestepige Cathrine hos Christen Bladt i Oksbøl. Hvem denne Cathrine var
vides ikke.
18xx På
et ikke kendt tidspunkt døde Jens Jensen Bangs hustru Cathrine, men hun er ikke
fundet død i Oksbøls kirkebøger.
1840 Ved
folketællingen d. 1. februar 1840 boede enkemand Jens Jensen Bang et sted i
Oksbøl hos sin datter og svigersøn Dorothea og Nis Madsen samt deres
plejedatter Maren Christensen i et inderstehus i Oksbøl. Hvilket hus det har
været tale om kan ikke siges. Deres plejedatter Maren Christensen var datter af
tjenestepige Marie Kirstine Iversen Bang i Broballe og tjenestekarl Christen
Hansen Christensen i Pøl.
1842 Jens Jensen Bang døde som almisselem d.
7. august 1842 i en alder af 80 år.
1844 Inderste Nis Madsen døde d. 19. juli 1844
i en alder af kun 55½ år og hans hustru Dorothea Jensen Bang sad derefter
tilbage som enke.
1845 Ved folketællingen d. 1. februar 1845
boede enkefru Dorothea Jensen Bang i huset på Oksbøl Søndergade 2 hos daglønner
Peter Christensen og hustru Marie Petersen.
1852 Enkefru Dorothea Jensen Bang døde d. 7.
marts 1852, dagen efter sin 63 års fødselsdag, og efter at have levet som enke
i knap 8 år.
*************
Da Jens Jensen Bang blev erklæret konkurs
i 1824, og da Peter
Christensen købte Oksbøl Søndergade 2 i 1824, kunne man godt få den tanke at
Jens Jensen Bang havde været ejer af Oksbøl Søndergade 2 før 1824. Et åbent
spørgsmål der sikkert ikke kan finde noget svar.