1818       Før 1818 var der kun én skole i Oksbøl sogn, og den lå i Broballe. Det var den såkaldte Rytterskole på Søholmvej 5 i Broballe. Børnene fra Mjels og Mjelsmark havde derfor en meget lang skolevej. I 1818 skete der en forandring, idet skolen blev delt, og derved kom der en skole i Oksbøl og én her i Mjels.

 

1819       Mjels skole blev således opført her på stedet i 1819, og indtil den blev indviet d. 25. juli 1819 af provst Ebbesen fra Svenstrup, havde undervisningen fundet sted i en aftægtsbygning i Mjels. Skolen blev kaldt ”E stu skuel” og ”E lil skuel” lå ca. 50 meter østligere med ”E skuelplads” imellem. I den sydlige ende af ”E stu skuel” var der lejlighed til førstelæreren. Skolens første lærer var Thomas Thomsen som kom med fra den gamle skole i Broballe.

Thomas Thomsen var født omkring 1766 men hvorfra han kom vides ikke.

 

1828       Skolelærer Thomas Thomsen blev pensioneret fra skolen d. 9. april 1828, og et stykke tid derefter blev han gift i Oksbøl kirke d. 1. juni 1828 med den 28 år yngre Cathrine Elisabeth Bendixen, der var født omkring 1795 i Egen sogn, og som var enke efter Hans Jørgensen Skov Østervej 7, der døde d. 20. april 1827 i en alder af kun 42 år.

Cathrine Elisabeth og Thomas Thomsen boede sammen på Østervej 7, og her fik de sønnen:

Thomas Thomsens afløser ved Mjels skole blev en lærer Frederiksen, der kom fra Stevning.

 

1834       Lærer Frederiksen blev forflyttet til Havnbjerg, og hans afløser blev den hidtidige 2. lærer i Havnbjerg, Bertel Bertelsen, der var søn af lærer Bertelsen i Holm og som var født d. 3. august 1806. Bertel Bertelsen blev fast ansat ved skolen pr. 31. marts 1835.

 

1835       Forhenværende skolelærer Thomas Thomsen døde på Østervej 7 d. 6. oktober 1835 i en alder af 69 år, og hans unge hustru Cathrine Elisabeth Bendixen sad atter engang tilbage som enke.

 

1839       Skolelærer Bertel Bertelsen blev gift i Oksbøl kirke d. 27. september 1839 med den 13½ år yngre Anna Maria Margrethe Charlotte Clausen, der var født d. 19. marts 1820 som datter af skolelærer og degn Claus Clausen og hustru Marie f. Petersen i Oksbøl.

Anna Maria Margrethe Charlotte og Bertel Bertelsen fik børnene:

1840       Ved folketællingen d. 1. februar 1840 boede skolelærer Bertel Bertelsen her på skolen sammen med sin hustru Anna Maria Margrethe Charlotte og deres tjenestepige Maria Cathrine Jørgensen.

 

1845       Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede skolelærer Bertel Bertelsen fortsat her på skolen sammen med sin hustru Anna Maria Margrethe Charlotte og deres 3 børn Hans Claudius Bertelsen, Cathrine Marie Margrethe Bertelsen og Niels Albert Bertelsen. Deres tjenestepige Anne Kathrine Hansen fra Mjels boede desuden også her på skolen.

 

1855       Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede skolelærer Bertel Bertelsen stadigvæk her på skolen sammen med sin hustru Anna Maria Margrethe Charlotte og deres 6 børn Cathrine Marie Margrethe Bertelsen og Niels Albert Bertelsen, Carsten Jacob Bertelsen, Ida Marie Bertelsen, Hans Claudius Bertelsen og og deres endnu udøbte søn der senere blev døbt Nis Jørgen Peter Bertelsen. Deres tjenestepige Anne Petersen Grau fra Nordborg sogn boede desuden også her på skolen.

 

1859       Indtil 1859 havde Bertel Bertelsen undervist børnene fra hele skoledistriktet, men i 1859 var børnetallet vokset så meget, at der blev oprettet endnu en klasse. Fra dette år fungerede Bertelsen som førstelærer på skolen. Anden på skolen blev den kun 19-årige Kristian August Hansen fra Ullerup.

 

1860       Ved folketællingen d. 1. februar 1860 boede skolelærer Bertel Bertelsen endnu her på skolen sammen med sin hustru Anna Maria Margrethe Charlotte og deres 6 børn Cathrine Marie Margrethe Bertelsen og Niels Albert Bertelsen, Carsten Jacob Bertelsen, Ida Marie Bertelsen, Hans Claudius Bertelsen og Nis Jørgen Peter Bertelsen. Deres tjenestepige Anna Maria Jørgensen Grau fra Oksbøl og andenlærer Kristian August Hansen fra Ullerup boede også her på skolen.

 

1872       I 1872 blev Jørgen Nissen Lorenzen ansat her på skolen som andenlærer. Han var født 14. juli 1848 som søn af lærer Johannes Christian Nissen Lorenzen i Nørre Løgum.

 

1876       Den 1. november 1876 gik Bertel Bertelsen af med pension, og hans efterfølger i embedet blev Jørgen Adolf Andresen, der var søn af forhenværende degn Andresen i Burkal og tidligere lærer ved 7-stiftelsens skole i Åbenrå.

Hvor Bertel Bertelsen boede herefter sammen med sin hustru vides ikke.

 

1878       Forhenværende skolelærer Bertel Bertelsen døde i Mjels d. 12. februar 1878 i en alder af 71½ år, og hans hustru Anna Maria Margrethe Charlotte sad derefter tilbage som enke.

Anna Maria Margrethe Charlotte Bertelsen fraflyttede Mjels og flyttede til Oksbøl hvor hun døde d. 24. marts 1895 kun 5 dage efter sin 75 års fødselsdag, og efter at have levet som enke i 17 år.

I midten af september 1878 rejste Jørgen Adolf Andresen fra skolen idet han var blevet ansat som degn og førstelærer i Møgeltønder.

Andenlærer Jørgen Nissen Lorenzen blev herefter udnævnt som førstelærer ved Mjels skole.

I Mjels skolekronik er der i 1878 noteret at Mjels skoledistrikt omfattede foruden landsbyen Mjels også Mjelsmark, parcellerne ved Mjelsgård og den del af Broballe, som lå vest for mejeriet ned mod Broballemark. Der var i alt 82 boliger i området Mjels, Mjelsmark og parcellerne ved Mjelsgård, og i det område af Broballe som hørte til Mjels skoledistrikt var der 25 boliger. Ved den sidste folketælling var der 490 personer i Mjels og 376 i Broballe, og ved at tage halvdelen af indbyggertallet i Broballe og lægge dette til indbyggertallet i Mjels, fik man det antal indbyggere som hørte til Mjels skoledistrikt, nemlig 678.

 

1894       En kraftig hvirvelstorm d. 10. februar 1894 ødelagde 7 fag af skolens tag og beskadigede resten. Derefter blev man enige om at der skulle bygges en ny beboelse og skolebygning, og at elementærklassen kunne anvendes som erhvervslokale.

 

1895       Førstelærer Jørgen Nissen Lorenzen var fratrådt i 1894 og det ledige embede som førstelærer ved Mjels skole blev tildelt lærer Jacob Andersen Bahr fra skolen i Helved. Han blev indsat i embedet d. 1. oktober 1895.

Man besluttede ikke at bygge nyt, men i stedet for blev den gamle skolebygning ombygget og førstelærerens bolig blev tidssvarende indrettet. I bygningens loftsrum blev der lavet en gavlbolig til 2. læreren.

 

1898       Den l. april 1898 blev amtsskolekandidat Johannes Desler fra Broager ansat som 2. lærer ved skolen.

 

1900       Johannes Desler blev efter den kongelige beslutning flyttet til en lærerstilling i Lysabildskov pr. 1. april 1890. Hans efterfølger blev Heinrich Reese der var født i Niewerter, Pretz. Han havde før sin ansættelse i Mjels været lærer på den én klassede skole i Meiersdorf ved Plön og i l. kl. ved skolen i Eichede.

Førstelærer Jacob Andersen Bahr fik i juli 1890 bevilliget en længere orlov for at styrke helbredet vedvarende, og som hans afløser havde den kgl. regering i Slesvig udnævnt amtsskolekandidat C. Bonnichsen, som skulle stå for den dansksprogede religionsundervisning i begge klasser samt også de to ekstra religionstimer på tysk, som forældrene havde forlangt. C. Bonnichsen var født d. 2. december 1879 i Stemmilt ved Tønder.

1901       Førstelærer Jacob Andersen Bahr fratrådte skolen for at gå på pension og hans efterfølger blev pr. 1. april 1901 lærer Martin Jensen Popp. Han var født d. 12. marts 1853 i Orderup ved Haderslev, og han kom hertil fra et job som førstelærer i Avnbøl.

 

1905       Andenlærer Heinrich Reese blev d. l. januar 1905 af den kgl. regering udnævnt til lærer ved den én klassede skole i Sønderbrarup i Angel, herefter underviste førstelærer Martin Jensen Popp så begge klasser.

Fra d. 3. marts 1905 underviste amtsskolekandidat Jürgen Bruhn skolens 2. klasse, hvilket han gjorde frem til d. 1. april 1906. Han blev efterfulgt af amtsskolekandidat Karl Maasen fra Busum.

 

1909       Den l. april 1909 flyttede Karl Maasen til Ütersen som lærer for mellemskolen, og derefter blev amtsskolekandidat Carl N. Schmidt fra Bønstrup udnævnt til lærer for 2. klasse her i Mjels.

 

1911       Lærer Karl Niels Grüne fik embedet som andenlærer ved Mjels skole d. l. april 1911 efter at han havde været på seminarium i Rendsburg fra 1908 til 1911. Han var født i Sønderborg d. 28. december 1889 som søn af snedker Franz Karl Maria Grüne og hustru Anna f. Brandt i Sønderborg.

 

1912       Førstelærer Martin Jensen Popp, der havde haft orlov i længere tid på grund af sygdom, ansøgte om afsked d. l. november 1912. Det blev bevilget og han flyttede derefter til Feldsted ved Aabenraa. Hans afløser blev lærer B. Jannsen. Han var født d. 28.april 1884 i Rends ved Tønder kreds. Han havde været lærer ved den én klassede skole i Dynt på Broagerland og i Roost ved Haderslev.

 

1914       Den l. april 1914 overtog lærer Karl Niels Grüne stillingen som førstelærer, og stillingen som 2. lærer overtog B. Jannsen.

 

1915       Den 23. februar 1915 blev lærer Karl Niels Grüne indkaldt til krigstjeneste, men efter at han havde været 14 dage i rekrutskole i Sønderborg, blev han på grund af manglende synsstyrke fritaget for felt- og garnisionstjeneste. Han førte derefter begge klasser videre indtil han 8. juni 1915 endnu engang blev indkaldt til tjeneste i hæren. Efter 8 ugers uddannelse kom han i felten og deltog i kampene fra Memel til Beresina. På en march i Frankrig brækkede han en fod. Efter at han var udskrevet fra lazarettet fik han tildelt en garnisionstjeneste på grund af nerve- og hjertesvækkelse og virkede derefter på en skrivestue i en afdeling for lettere sårede i La Fere. Undervisningen i de to klasser blev da varetaget af en Hr. Johansen og en frk. Lorenzen fra Oksbøl. Da frk. Lorenzens helbred ikke holdt til undervisningen i Mjels, underviste lærerinderne frk. Petersen og frk. Hermann 2. klasse i Mjels en kortere periode.

Lærer Karl Niels Grüne blev gift i Oksbøl kirke d. 10. juli 1915 med den 7 år yngre Christine Krogh der var født d. 28. november 1896 som datter af bolsmand Christian Christiansen Krogh og hustru Anna f. Christensen på ”Pommersgård” Færgevej 50 i Mjels.

Christine og Karl Niels Grüne fik børnene:

1916       Som følge af en indsigelse fra militærforvaltningen kom lærer Grüne igen til Mjels og overtog undervisningen i begge klasser.

 

1919       Lærer Oskar Willy Bannier, søn af skomagermester A. Bannier i Nordborg overtog pr. l. august 1919 andenlærer embedet i Mjels. Han var født d. 17. marts 1895. Efter hans ansættelse kunn man i skolekronokken notere at man efter 5 år igen havde 2 lærerkræfter tilknyttet skolen. Herefter er der ikke noteret mere om den gamle skole i Mjels i ”Cronic der Schule zu Meels”.

Kate Sørensen "Pommersgaard" Færgevej 50 skrev engang om den stråtækte skole i Mjels.

 

1921       Ved den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar 1921 boede lærer Karl Niels Grüne her i skolen ene lejlighed sammen med sin hustru Christine Grüne. I skolens anden lejlighed boede den ugifte lærer Valdemar Petersen Rask, der var født d. 6. september 1896 i Silkeborg.

 

1925       Dybbøl Posten tirsdag d. 10. marts 1925.

Den lille skole i Mjels skal nu nedbrydes og arbejdet skal være færdigt til d. 15. april.

Dybbøl Posten torsdag d. 30. april 1925.

Den nye skole Sognerådet har nu overdraget murerarbejdet til murermester Schlichting Broballe for 50.754,09 kr. Snedkerarbejdet til snedkermester H. Schlichting Broballe for 10.316,50 kr. Malerarbejdet til malermester Jørgensen Broballe for 3.223,30 kr. Blikkenslagerarbejdet til H. Siegel Nordborg for 1.300 kr. Glarmesterarbejdet til Philipsen i Mjels for 588 kr.

Murermester Schlichting påbegyndte derefter sit arbejde med opbygningen af den nye skole lørdag d. 2. maj 1925. I et gammelt avisudklip fra maj 1925 læses:

Skolerne i Oksbøl Sogn. Samtidig med, at grunden lægges til den ny skole i Mjels, nedbrydes sognets ældste skole. Denne var beliggende i Broballe by og blev benyttet af hele sognet. Hvornår denne skole tog sin begyndelse vides ikke, men den gjorde tjeneste indtil 1819. I dette år opførtes to nye skoler i sognet, i Mjels og i Oksbøl. Denne sidste lå i nærheden af kirken og blev benyttet til 1867, da den nuværende skole blev opført på vejen til Broballe. Hertil kom en udvidelse af selve skolebygningen i 90-erne. Skolen i Mjels, der altså er 106 år, benyttes den dag i dag, men synger nu på det sidste vers. I 1850-erne opførtes en mindre skolebygning i Mjels ved siden af den anden, men den har de sidste år været meget forfalden og er blevet nedrevet i vinter. Den første gamle skole i Broballe, som altså nu nedbrydes, har ikke i tidens løb udvendig undergået nogen særlig ændring. Før påbegyndelsen af nedrivningen blev den fotograferet. Når nu den nye flotte skole i Mjels om et halvt års tid er fuldendt, vil det være meget interessant at se de forskellige billeder af de to tiders skoler.

Dybbøl Posten torsdag d. 23. juli 1925.

Mjels Skole Ved en i går hos arkitekterne Dall og Mundt over centralvarmeanlægget i Mjels skole indkom følgende tilbud: Det første gælder for anvendelse af danske materialer og tallet i parentes ved anvendelse af tyske materialer: Lange og Heegaard København: 8.265 (7.745) kr. C. Taedeler Nordborg: 8.203,30 (6.646,73 kr. Michelsen Løgumkloster: 8.042,35 (7.021,20) kr. P. Jacobsen Sønderborg: 8.260,45 (6-983,95) kr. G. Nielsen Sønderborg: 7.210,20 (6.556,70) kr.

Dybbøl Posten mandag d. 10. august 1925.

Mjels skole I lørdags holdtes rejsegilde på Mjels skole. Ved et møde som sognerådet holdt efter rejsegildet besluttedes det at overdrage indlægningen af centralvarmeanlægget i skolen til Taedeler i Nordborg. Anlæg udføres i tysk materiale. Det billigste tilbud med dansk materiale var 13-15 procent dyrere.

1925       Onsdag d. 23. december 1925 blev den nye skole her i Mjels indviet, og dagbladet Dybbøl Posten havde i dagens anledning følgende notits i bladet:

Den nye skole i Mjels indvies i dag. I skolen er der to hyggelige klasseværelser og to mindre, hvoraf det ene skal benyttes til opbevaring af landkort og det andet til bibliotekets bøger. Over indgangen til skolen er der et smukt sandstensmonument med det danske våben. Det er udført af stenhugger Iversen i Søndereborg. I skolen er der indlagt centralvarme. I de to lærerboliger, som er smukt og praktisk indrettet, er der ligeledes indlagt centralvarme, Tegningen er lavet af arkitekterne Dahl og Mundt Sønderborg. Bygmesteren er Schlichting Broballe. Skolen, som har en god beliggenhed, kan både sogneråd og skolekommission i alle henseender være tilfreds med. Selv om der fra begyndelsen var forskellige vanskeligheder at overvinde, så blev opgaven løst på en måde som alle kan være tilfreds med, og der vil blive sagt tak til de mænd, som tog initiativet til at der blev bygget en ny skole, som er en pryd for sognet.

Ved indvielsen blev der holdt tale af sognerådsformand Hans Fogt Broballe. Han sagde:

Jeg vil gerne byde Dem alle sammen velkommen, og et særligt velkommen skal lyde til de her som ikke har skyet lang vej og dårligt føre. Hr. amtmand Lundby, de ærede medlemmer af Sønderborg amts skoledirektion, Hr. provst Thyssen Ulkebøl, Hr. forstander Therkelsen Danebod højskole m.fl. som vi har fornøjelsen af at se iblandt os i dag.

Det er jo kun et godt års tid siden man her i Mjels begyndte at tale om en ny skole. Den gamle skole var bygget 1819, og var altså over 100 år gammel. Særlig den del af skolen hvor de små undervistes, var allerede kasseret flere gange under tysk styre. Men folk var dengang alt andet end skoleinteresseret og det lykkedes hver gang med mindre udbedringer at udsætte nyopførelsen. Efter genforeningen kom sagen imidlertid til at ligge anderledes. Nu fik forældrene ret til at bestemme med over deres skole, man fattede interesse for skolen og dens arbejde og man fik øjnene op for at skolen egentlig ikke var sådan så man kunne være særlig stolt af den, ja at det end ikke var helt ufarligt at bruge bygningen som skole. Der holdtes så 2 møder her i Mjels hvor man enstemmig vedtog at henvende sig til sognerådet for at skaffe bedre forhold ved at opføre en ny skole. Sognerådet turde dog ikke tage nogen beslutning uden at have hørt hele sognets mening.

Der blev derfor indvarslet til et offentligt møde i samlingssalen i Broballe. På det møde, som var godt besøgt, lød der ikke en røst imod at bygge ny skole. Man var derimod alle enige om at bygge og at bygge sådan, så alle kunne få fornøjelse deraf og ikke og ikke gøre halvt arbejde. På et sådant grundlag var det jo let for sognerådet at tage den beslutning der har ført til det resultat at vi i dag kan holde indvielse af den nye skole. Jeg må tilstå at det ligefrem forbavsede mig under forhandlingerne om og forberedelserne til bygningen af skolen at lægge mærke til den kærlighed til og ivrighed for deres ny skole som Mjelsingerne lagde for dagen. Man ville rent ud sagt have en plads i solen til skolen. Og jeg synes også at har den end ikke lige netop fået en plads i solen, så har den da fået den skønneste plads under solen. Højt frit med sol og frisk luft fra alle sider ligger nu skolen og lærerboligerne her med front og store vinduer mod øst, syd og vest, rede til i fuldt mål at fange solens stråler fra gry til kvæld.

Jeg vil hermed gerne, i vished om at være i kontakt med sognerådet, skolekommissionen, ja med hele befolkningen, udtale en tak til alle som har været med til at skabe disse bygninger – arkitekten, de frivillige mestre samt alle deres hjælpere og sidst men ikke mindst alle sognets skatteydere. Enhver især har haft sin del af arbejdet og at samarbejdet har været godt, har vi i dag et vidnesbyrd om i det skønne fint udførte arbejde i disse rene enkle linier som karakteriserer disse bygninger og som nu og i fremtiden vil fryde og glæde vort øje. Jeg vil udtale håbet om at denne nye skole må blive til gavn og glæde for lærere og børn, ja for os alle sammen. Vi ved jo nok at skolebygningen ikke er det afgørende, men at det kan hjælpe til for at arbejdet og skolegerningen kan lykkes når også de ydre forhold er gode, det ved vi også.

Når jeg hermed overgiver den nye skole til skolemyndighederne, så vil jeg ønske for den ungdom som skal undervises og opdrages her, at den må blive godt egnet og vel skikket til at magte de opgaver som tiden kræver af den, ja at det må blive en ungdom som på sandheds og gudsfrygts grund vil virke til gavn og fremme for vort folk og vort kære ældgamle fædreland.

 

Mandag d. 28. december 1925 kunne man i dagbladet Dybbøl Posten læse følgende:

Den nye skole indvies. For godt et år siden rettede skolekommissionen en henstilling til sognerådet om at tage opførelsen af en ny skole i Mjels under overvejelse. Sognerådet ville ikke selv tage ansvaret for en sådan udgift, men sammenkaldte til et offentligt borgermøde, som enstemmigt gav tanken sin tilslutning. Sagen blev derefter fremmet, og den nye smukke skolebygning, som er tegnet af arkitekterne Dall & Mundt i Sønderborg, er nu færdig og blev i onsdags indviet under store deltagelse fra forældrenes side. Skolen har to store luftige og lyse klasseværelser med et lille værelse til opbevaring af forskelligt inventar til hver klasse. I de to sidefløje er der indrettet rummelige og smukke lærerboliger. Hele komplekset opvarmes med centralvarme. Der var ved indvielsen i onsdags mødt så mange som kunne få plads i lokalerne. Blandt andre amtmand Lundbye, amtsskolekonsulent Nielsen og det tredje medlem af amtsskoledirektionen sparekassedirektør Nis Nissen Nordborg, kommen til stede. Fra undervisningsministeren var der ifølge Hejmdal indløbet en telegrafisk lykønskning med en beklagelse af at ministeren ikke kunne overvære indvielsen. Sognerådsformand Hans Fogt Broballe bød de mødte velkommen og redegjorde for det arbejde som var gået forud for opførelsen. Flere gange er der under tysk styre bleven stillet krav om at der skulle bygges ny skole, men da var folk ikke så skoleinteresserede. Men efter genforeningen, da forældrene fik ret til at bestemme over skolen, vågnede interessen. Sognerådsformanden udtalte sin anderkendelse af den interesse mjelsingerne havde vist for skolen, og sin glæde over det smukke resultat, en smuk bygning på et smukt sted. Han udtalte en tak til alle som har medvirket til det smukke resultat, og idet han udtalte håbet om at den nye skole må blive til gavn og glæde for lærere og børn, for hele sognet, overgav han skolen til skolekommissionen med ønsket om at den ungdom som skal opdrages og undervises her, må blive vel skikket og vel egnet til at magte de opgaver der stilles til den, at den på sandhedens og gudsfrygtens grund måtte virke til gavn og fremme for folk og fædreland. Denne meget smukke indvielsestale påhørtes med stor opmærksomhed. Formanden for skolekommissionen gartner Chr, Handen udtalte sin glæde over den nye skole. Under så gode forhold vil det arbejde som her skal øves skride let og lyst frem mod det mål, som undervisningen sætter sig. Han ønskede lærerne held og lykke med deres arbejde, at det måtte bære frugt, at børnene på deres vej gennem livet måtte kunne se tilbage på en lys og lykkelig skoletid. Efter sangen ”Hvad solskin er for der sorte muld” talte amtmand Lundbye, som lykønskede de stedlige autoriteter i sognet med den nye smukke bygning og takkede for det gode samarbejde, skoledirektionen havde med sogneråd og skolekommission. Da mange timer af barneårene tilbringes i skolen, var det at stor betydning at skolestuen var lys og hyggelig, og at der var gode lærerboliger, da arbejdet falder lettest under venlige og lyse forhold. Ved Mjels skole var de ydre rammer tilfredsstillende og amtmanden håbede og troede på den rette forståelse mellem skole og hjem. Det gjaldt om at hjemmets øjne fulgte skolearbejdet med opmærksomhed, at den rette ånd herskede i skolen så der blev gjort et godt arbejde til gavn for vort gamle fædreland. Efter sangen ”Den rene luft og dagens skin” talte amtsskolekonsulent Nielsen. Selv om der i Vestjylland af vandrelærere var gjort et godt arbejde uden skole, så var det af stor betydning at have en god skole at udrette sin gerning i. Til en skole hører tre ting: Hjem, børn og lærere. Der er ingen gerning der er så herlig som at være lærer. Da børn er meget forskellige må læreren lytte til hver enkel barnesjæl og få tag i hvert eneste barn, og give en opdragelse er lærerens kunst. Den bedst mulige teknik må læreren finde for at meddele kundskaber og færdigheder som er værd at eje, men det væsentligste er opdragelsen. Der må stilles det krav til læreren at han kommer med kærlighed til børnene og til sin gerning. Skolemanden Schnekloht sagde engang til sine unge lærere:” Hvem giver os lærere den ret at trænge ind i menneskesjæle? Vi har ingen anden ret end den vi giver, og vi har kærlighed” Læreren må aldrig tro han er færdig med sig selv. Han må være frisk og vågen for at fange børnenes opmærksomhed, thi stadig skal han komme med der samme stof til børnene, men under nye former. Altid at kunne være ny er lærerens opgave. I Amos Cormenius Bog” Det ene fornødne, hedder det:” Jeg takker dig gud, at jeg stadig blev en længslens mand!” Over indgangen til universitetet er der en ørn og følgende indskrift: Du står ved det himmelske lys!” Vi må da også stille det krav til skolen at børnene mærker at der skues mod det himmelske lys. Hvor mange hjem skænker skolen og dens arbejde den nødvendige opmærksomhed? Det gælder om at forældrene tager godt mod skole og lærer og ikke bliver alt for tilbøjelige til at kritisere bøde for børns og lærers skyld. Efter sangen ”Et jævnt og muntert virksomt liv på jord” talte lærer Gr¨ne om skoleforholdene før og nu i Mjels, og fremhævede ar der nok var fremgang, men man burde stadigvæk arbejde videre og huske på at man blev aldrig færdige. Grüne talte derefter om skolens indskrift:” Vi lærer ikke for skolen, men for livet” Lærer Schurmann Pedersen takkede også og ønskede at det arbejde som skulle øves i den nye skole måtte blive til gavn for den ungdom som besøgte skolen. Der holdtes endnu en række taler, som alle udtrykte de bedste ønsker for det skolearbejde som skulle øves her i fremtiden. Mjels skole er nu én af de smukkeste og mest moderne indrettede landsbyskoler hernede. Lige så smuk og værdig er den måde, hvorpå skolen er rejst og de ofre den har krævet, bragt.

1926       I dagbladet Dybbøl Posten kunne man d. 6. januar 1926 læse følgende:

Den første dag i den nye skole. Den 4. januar mødte skolebørnene for første gang i den nye, hyggelige skole, hvor der var dækket et pænt kaffebord til dem. Sognerådet og skolekommissionens medlemmer var mødt. Lærer Grüne talte smukt til børnene og fremviste i lysbilleder Jesus liv. Skolekommissionens formand, gartner Hansen, udtalte ønsket om at børnene måtte have samme opfattelse som den lille pige, der ved efterårsferien sagde til sin moder: ”Mor, jeg er så glad ved at få fri, men jeg er også glad ved at komme i skole igen.” Hansen formanede børnene til at være flittige og opmærksomme, da de derved både glædede og gavnede sig selv og deres lærere. Børnene sang flere sange og festen sluttede med: ”Der står et slot i Vesterled.”

1926       I dagbladet Dybbøl Posten kunne man d. 2. februar 1926 læse følgende:

Skoleforholdene før og nu i Mjels. Før 1818 var der kun en skole i Oksbøl sogn, og den lå i Broballe. Huset, som er fjernet i år, lå mellem Brandsbøl og Mjels Sø. Børnene fra Mjels og Mjelsmark havde lang skolevej, og når man kan tro de gamles fortællinger, har undervisningen været meget sparsom. Drengene gik i skole i vintermånederne, og de fleste begyndte ved det 10. år. I 1818 skete der en forandring. Skolen blev delt. En skole kom til Mjels og en til Oksbøl. Mjels skole. Mjels skole blev bygget i det følgende år. Indtil den var færdig, fandt undervisningen sted i en aftægtsbolig. Den 25. juli 1819 indviedes den nye skole i Mjels af provst Ebbesen fra Svenstrup. Den første lærer som virkede fra 1818 – 1828 var Thomas Thomsen fra den gamle skole i Broballe. Hans efterfølger var Frederiksen som var lærer fra 1828 til 1834. Bertel Bertelsen, som stammer fra Holm, var lærer fra 1834 til 1876. Indtil 1859 undervistes alle børnene i skoledistriktet af Bertelsen. I 1859 var børnetallet steget så stærkt, at det var nødvendigt at bygge en klasse til i Mjels. Den 10. februar 1894 drog en skypumpe fra Lynge hen over Mjels og tog 7 fag af Mjels skole. Landråden fra Flensborg stillede da krav om at der skulle bygges en ny skole, og at den lille klasse skulle indrettes til staldbygning, men resultatet blev at skolen blev stående. Den eneste forandring der skete var den at der blev bygget en kvist, og der kom teglsten på skolen. Der gik altså 106 år før den nye skole, som blev indviet den 23. december 1925, blev bygget. Skolen er enkel men smuk og stilfuld. Facaden vender mod øst. Over indgangsdøren er der et smukt sandstensornament med det danske våben og følgende indskrift: ”Vi lærer ikke for skolen, men for livet.” Skolen har to lyse klasseværelser som hver er 8,5 meter i længden og 6 meter i bredden. To mindre værelser benyttes til bibliotek og samlinger. Forstuen er 10,82 meter i længden og 3,15 i bredden. I skolen er indlagt centralvarme.

1939       Efter skoleloven af 1939 blev Mjels skole, som hidtil havde været en 7-klasses skole, reduceret til forskole for børn i de tre første årgange, hvorefter den videre undervisning foregik i Nordborg skole, efter at der var oprettet skoleforbund med Nordborg kommune. Som følge heraf blev kun den ene skolestue brugt til undervisning frem til 1961. I samme tidsrum blev den anden skoleklasse benyttet dels som kirkesal og dels som mødelokale for aftenskole og deslige.

 

1949       Lærer ved Mjels skole Karl Niels Grüne døde d. 10. januar 1949 i en alder af kun 59 år, og hans hustru Christine sad derefter tilbage som enke.

 

1961       Da den nye Oksbøl centralskole i Broballe blev taget i brug d. 14. august 1961 ophørte det med at være skole her på stedet. Bygningerne blev herefter brugt til andet formål, idet der blev indrettet kommunekontor i selve skolebygningen, mens den nordlige fløj, stedet her blev bolig for kommunesekretæren og den sydlige fløj, Færgevej 45, forblev lærerbolig. På et tidspunkt var der også telefoncentral her i den nordlige fløj, bestyret af Johannes Schmidt Færgevej 46. Fløjen her var på et tidspunkt også bolig for kommunekasserer Niels Nielsen og hustru Marie Nielsen, der senere flyttede til Østervej 2 i Mjels i 1967, og derefter for kæmner Holger P. Borgen Lindhart og hustru Laura J. Borgen Lindhart, der flyttede Banevej 1 i Oksbøl i 1973.

Tilbage til Færgevej 45.

 

1970       Ved kommunesammenlægningen i 1970 overgik skolebygningen nu fra Oksbøl Sognekommune til Nordborg Kommune, og den gamle skolefløj blev benyttet som arkiv for storkommunen, mens de to fløje blev brugt som lærerboliger.

 

1977       Lærer ved Langesø skole Ingrid Ørndrup vandt i 1977 en lodtrækning i Nordborg kommune om at kunne leje boligen her i huset, og sammen med sin mand Holger Ørnstrup og deres to børn tilflyttede de huset d. 28. juni 1977.

 

1979       Ingrid og Holger Ørnstrup fraflyttede lejemålet d. 15. juli 1979 og flyttede til Silkeborg. Fra september 1979 blev huset beboet af Vivian Krøll & Troels Bøgely.

 

1995       Vivian Krøll & Troels Bøgely fraflyttede huset og dermed sognet i april 1995, og derefter tilflytede Randi Ernestine Leest og Preben Leest huset.

 

1999       Randi Ernestine Leest og Preben Leest købte Færgevej 43 af Nordborg kommune for en købesum på 482.066 kr. og det fik de derefter et tinglyst skøde på d. 3. december 1999. (Ifølge BBR registret er skødedatoen sat til d. 6. april 1999.)

2014       Huset blev sat til salg d. 14. juli 2014 til en købesum på 1.245.000 kr.
 

2016       Købsprisen på huset blev sat ned til 1.195.000 kr. d. 29. august 2016.
 

2017      Prisen på huset blev sat ned til 1.145.000 kr. d. 18. september 2017. Randi Ernestine Leest og Preben Leest ejer og bebor fortsat huset.